d5b949e1a2b737092f23c1a3abbcff0a

Jeg har været forelsket tusind gange. Fascineret og vildt inspireret mange mange gange, i mit liv. Det sker sådan cirka hver dag. Når jeg møder mennesker med en smuk sjæl. Når et menneske kan sige noget, der får min hjerne til at spinde og dreje.

Jeg har kun elsket, med fuldt hjerte, to gange.

For mig bor kærligheden der hvor jeg har kunne dele, sol og vind lige. The good with the bad. De steder hvor jeg har kunne spejle mig i det den anden så, og kunne se mig selv med alle facetter. OG har holdt af det jeg så i spejlet.

Jeg har tre børn. Med to forskellige mænd. Min ældste, er min datter der fylder 16 år næste gang. Hendes far var min første rigtige kærlighed. Da vi mødte hinanden var jeg ved, at tage et af de første store skridt, til et liv med mere ro og plads til at udvikle mig, fra en ung pige, til en ansvarsfuld kvinde. Med plads til mere lykke og gode tider.

Da jeg var 21 år havde jeg lagt mange usunde venskaber bag mig. Jeg mødte en mand der både var klog, inspirerende og havde en smuk sjæl.

Vi fik vores datter sammen. Desværre holdt kærligheden ikke. Jeg var ikke klar og vi trak i meget forskellige retninger.

Efter vi gik hver til sit, har vi alligevel formået at holde en god tone imellem os. Vores ønske om at give vores smukke barn, de allerbedste opvækst vilkår, har overskygget alt andet.

Vi har været meget uenige i de sidste år. Specielt fra hun var 12-14 år. Alle vores uenigheder har vi taget. Vi har talt vredt til hinanden og vi har alligvel mødt hinanden, der midt på slagmarken. Endt med igen at tale samme sprog og blive enige om tingene. Vi har aldrig opgivet kampen om at nå til forståelse af hinanden.

Vores datter forguder hendes far. Jeg forstår hende godt. Han er alt det en far skal være. Opmærksom på hende. Sætter grænser. Invitere hende ind i hans interesser og hans livshistorie. I små bidder, i det tempo som hendes og hans forhold har brug for.

Han fortæller hende at hun er elsket og vigtig. Han spiller guitar og klaver for hende. Han har lært hende, at elske musik og kamsport. Han trøster hende når verden gør ondt. Terper matematik, fysik, kemi og tysk med hende til det sidder fast. Det har de to sammen. Han er en fantastiske far!

Vores forhold er idag, sådan at vi bruger humor. Vi hjælper hinanden der hvor vi kan. En ægte respekt og kærlighed til vores fælles gave. Vores datter.

Mine drenges far er ikke ligesådan.Ønsket er ikke lige stort fra begge sider. Måske kan jeg, netop derfor, sætte så meget pris på ham her, som jeg gør.

Hertil aften var der byttedag. Min datter skal hjem til hendes far og være hele næste uge. V bytter hver søndag.

Da han skal komme for at hente hende, spørger min datter mig om ikke vi kan invitere far med til at spise her hos os.

Selvfølgeligt kan vi det. Så sådan går det til, at vi sidder der omkring bordet. Min elskede mand. Min eksmand, mine tre børn og den lange teenager (Datterens kæreste)

Hahaha en helt almindelig familie, ikk?

Vi snakker og spiser. Griner og får et glas vin og en sodavand.

Det gør mig stolt. At alt den historie vi har, kan omdannes til den dybeste respekt for hinanden.

Jeg ved bare at det giver min datter en mulighed, for noget vi jo ellers havde taget fra hende. Nemlig at være samlet med dem hun elsker allermest og dem der kender hendes bedst. Dem hun skal spejle sig i. Familie.

Vi får det bedste ud af det vi har.

Hukommelsen er taknemmelig. Vi husker de bedste ting. Hvis vi ikke hårdnakket holder fast i de dårlige minder.

Det har krævet at vende det blinde øje til stolthed og stædig vrede. Fra begge sider. Men jeg kan simpelthen ikke få øje på, at det ikke har været det hele værd!

Kh Lonni

3cfde004b3f06b38362874924c6580df