Foredrag til unge på kanten

Lonni Piilgaard holder også foredrag, hvor hun taler med de unge og fortæller, hvordan hun selv kom igennem en opvækst med omsorgssvigt, anbringelser og specialklasser. Hun taler de unges sprog og ved, hvordan det er at være ung i systemet med alle de regler og krav, som en anbragt bliver mødt med. Foredraget tager udgangspunkt i, at det er muligt at klare sig igennem og komme ud på den anden side, selvom det hele ser umuligt og sort ud. En vigtig pointe er også, at den enkelte unge ikke er alene. Der er hjælp at få, og der er håb for en bedre fremtid.
Kontakt Lonni Piilgaard for at aftale omfang og pris.