IMG_0060

Jeg tror at de mest brugte ord i denne verden er de tre, JEG ELSKER DIG, ord som går igen og igen.

Hvis man har siddet udskyldigt bag tremmer for mord, er det bedste man kan høre vel sagtens, FRIKENDT.

Eller for kræftpatienten måske, DU ER RASK.

Eller engang min datter på 4 år, blev væk i Kvickly og de kaldte mig over højtaleren. “Vi har fundet en lille lyshåret pige, der hedder Sarah” Pyyyhaa

Ord har magten til at gøre os frie. Til at sætte os fri fra alle vores pinsler. De kan knuse os og de kan opbygge os på ny.

De fire vigtigste ord, jeg kender og giver videre til mine børn er:

JA.

NEJ.

HJÆLP.

TAK.

Det er de ord jeg ikke kun har lært mine børn, den ene gang. Vi er fortsat igang med at lære. Men de skal vide at de alle fire, er hjørnesten i et godt liv.

JA fordi vi skal sige JA, til livet. Til chancerne vi får. Til kærligheden og til fællesskabet. Til den kop the hos en veninde, eller til samtalen som kan være svær, men løser noget for os i sidste ende. Til daten. Til kysset. Til omsorgen.

NEJ, skal vi alle kunne sige. Til at få vores grænser overtrådt. De fysiske og de psykiske. NEJ til at lade andre udnytte os og vores gode hjerter. NEJ, til de fristelser som vi godt, på forhånd ved, vil føre os ned af en brutalt og nådesløs vej.

HJÆLP, når verden gør ondt. Når kærligheden brister. Når vi mister en vi elsker. Når en vi kender har brug for hjælp. Til at sige både JA og NEJ. Og TAK.

TAK, for hjælpen vi får. TAK, for vores inderste cirkel af mennesker, der vælger os til hver eneste dag. TAK for kærligheden. TAK for livet. TAK, for de små ting. TAK for omsorgen andre giver os og TAK til chefen for den chance vi brændte for, men ikke havde modet til at indrømme.

TAK, for evnen til at kunne skelne imellem hvornår vi skal bruge JA, NEJ, HJÆLP og TAK.

Tak <3

KH

Lonni